Ansøgningsskabeloner
Fang arbejdsgiverens opmærksomhed med en professionelt designet ansøgning.
Cirkulær
En kompakt ansøgningsskabelon med et rundt foto, ikoner og dine oplysninger i sidekolonnen.
Professionel
En professionel ansøgningsskabelon med et firkantet foto og dine oplysninger i sidehovedet.
Vertikal
En tofarvet ansøgningsskabelon med plads til et firkantet foto, ikoner og en sidekolonne.
Horisontal
En minimalistisk ansøgningsskabelon med et firkantet billede og en sidekolonne.
Elegant
En iøjnefaldende ansøgningsskabelon, der får kortere ansøgninger til at fylde hele siden.
Moderne
En velstruktureret ansøgningsskabelon med et rundt billede og en sidekolonne med ikoner.
Casual
En moderne ansøgningsskabelon med et firkantet foto og en sidekolonne til dine oplysninger.
Kronologisk
En praktisk ansøgningsskabelon uden kolonner, med et rundt billede og ikoner i sidehovedet.
Luksus
En simpel ansøgningsskabelon med et strejf af farve, der får den til at harmonere med dit CV.
Klassisk
En klassisk ansøgningsskabelon med et vandret layout, uden fotos, kolonner eller ikoner.
Metro
En moderne, vandret ansøgningsskabelon med foto og en farveaccent, der gør hele forskellen.
Enkelt
En helt enkel ansøgningsskabelon uden dikkedarer, perfekt for den længere ansøgning.
Sådan vælger du den bedste skabelon til din ansøgning
Der findes et hav af ansøgningsskabeloner på nettet, men der er flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge den bedste. For det første skal skabelonen matche din CV-skabelon. For det andet skal den have en overskuelig struktur. Sidst, men ikke mindst, skal den passe til det indhold, du skriver, og dit indhold afhænger af din karrieresituation.
Skabelon til en uopfordret ansøgning
Den bedste skabelon til en uopfordret ansøgning må gerne være iøjnefaldende, men på en professionel måde. Vælg en skabelon med en passende farve og en tydelig struktur, der straks fortæller arbejdsgiveren, at det kun tager 30 sekunder at læse din tekst. Hvis du søger job i en kreativ branche, kan du med fordel overveje en ansøgningsskabelon, som kan redigeres, efter du har downloadet din ansøgning. Lidt ekstra grafisk post-editing kan både fange blikket og vise din opfindsomhed og engagement.
Skabelon til en motiveret ansøgning om en opslået stilling
Den bedste skabelon til en ansøgning om en offentliggjort stilling skal matche dit CV og have en god struktur. Når det kommer til det visuelle udtryk, bør du tage afsæt i det, der anbefales i din branche og for dit fag. Hvis du sender et kompetencestyret CV, der måske kræver lidt mere forklaring, kan det være en fordel at vælge en ansøgningsskabelon med ekstra plads til tekst.
Ansøgningsskabelon til studerende
Hvis du skal til at ansøge om et studieophold i udlandet, en ph.d.-plads eller en studieplads gennem kvote 2, er din ansøgning lige så afgørende som dit CV. Vælg den bedst strukturerede ansøgningsskabelon med masser af plads til tekst og ikke så meget grafik, så det passer til de akademiske standarder.
Andre ansøgningsskabeloner
Selvom alle ansøgningsskabeloner ligner hinanden, er der stadig nogle strukturelle forskelle, der gør den enkelte skabelon bedre egnet til en bestemt karrieresituation, end andre skabeloner.
Er du for eksempel nyuddannet, eller vil du finde dit allerførste fritidsjob, er der flere ansøgningsskabeloner at vælge mellem, hvor layoutet med et stort sidehoved og en kolonne i siden er med til at få en lille tekst til at fylde en hel side. Denne type ansøgningsskabeloner kan være bedst for dig, der ikke har meget erhvervserfaring.
Har du derimod meget erfaring i din branche, eller vil du skrive en lang akademisk ansøgning, skal du kigge den anden vej. I det tilfælde kan det være bedst at vælge en ansøgningsskabelon uden sidekolonner, men med ekstra fokus på punktopstillinger, ikoner og grafiske elementer, der er gode til at strukturere en længere tekst.
Uanset hvilken type ansøgningsskabelon du leder efter, har CVwizard en masse justerbare skabeloner at vælge imellem.
Ansøgningsskabelonens layout og format
Du har sikkert læst rekrutteringsbranchens anbefalinger om at ringe til arbejdsgivere, før du sender en ansøgning. Under dit opkald får de et førstehåndsindtryk om dig som en proaktiv og motiveret kandidat, og nu har du opgaven at bekræfte og forstærke deres indtryk. Følg op på dit opkald til arbejdsgiveren med et målrettet CV og en ansøgning, der virkelig viser, at du vil det job.
For at vælge den bedste ansøgningsskabelon skal du se på to kriterier:
- Et velstruktureret layout, der gør ansøgningen overskuelig og let at læse.
- Muligheden for at tilpasse skabelonens farve og skrifttypen til din CV-skabelon.
En god ansøgningsskabelon skal matche med din CV-skabelon for at skabe et sammenhængende udtryk. Har du valgt den strukturmæssigt bedste CV-skabelon med en sidekolonne i en anden farve, så vil en blank side med sort tekst se ud som, at ansøgningen kommer fra en anden kandidat. Omvendt, hvis dit CV er sort og hvidt, og du vælger en iøjnefaldende ansøgningsskabelon med farver, bliver din læser nok også forvirret.
Den bedste skabelon til din ansøgning er den, der matcher dit CV og har en god struktur, herunder:
- En tydelig opdeling mellem din personlige tekst og formaliteter (dine og virksomhedens kontaktoplysninger mm.)
- God plads mellem afsnit, linjer og punktopstillinger
- Ikoner, farver og grafiske elementer, der gør det nemt og hurtigt at læse din ansøgning
Skabelonen til din jobansøgning er med til at formidle et budskab om dig. Selvom danske arbejdsgivere har mere fokus på CV’et end på ansøgningen, er det stadig kutyme at sende en ansøgning i tilfælde af, at arbejdsgiveren gerne vil læse mere. Har du investeret tid og energi i at udarbejde et stærkt CV? Så bør din ansøgning følge trop og vise mindst lige så meget motivation og faglig styrke, som dit CV gør. Vælg en ansøgningsskabelon, der ikke bare er skræddersyet til dit CV, men også hjælper dig med at skrive en god ansøgning til lige netop den arbejdsgiver, du vælger.
Ofte stillede spørgsmål om ansøgningsskabeloner
Den nyeste tendens blandt danske arbejdsgivere er at bede om et motiveret CV frem for et CV og en ansøgning. Hvis en jobannonce siger, at du skal sende både et CV og en ansøgning, kan det anbefales, at du laver et motiveret CV, hvor din ansøgning er forkortet til en profiltekst, og vedlægger en længere version af din ansøgning som et bilag til CV’et. Der kan du uddybe, hvordan dine kompetencer matcher med stillingens krav, og hvad der motiverer dig til at arbejde inden for din branche eller i det pågældende firma og stilling.
Din ansøgningsskabelon må gerne have tydeligt adskilte felter til følgende:
- Et sidehoved til arbejdsgiverens og dine kontaktoplysninger
- Et emnefelt til et stillingsnummer eller en overskrift
- Indledende hilsen
- Første afsnit: Årsagen til, at du kontakter arbejdsgiveren
- Andet afsnit: Din karrieresituation, hvor du udpeger de kompetencer, der vil skabe værdi for virksomheden, gerne i form af løsninger på konkrete opgaver
- Tredje afsnit: Din motivation for dit fag og den pågældende virksomhed, afdeling eller stilling
- Sidste afsnit: Opsummering, invitation til yderligere dialog, og opfordring til at kontakte dig
- Brugerdefinerede felter til den afsluttende hilsen, dato, navn og underskrift
- En sidefod til noter som GDPR-relaterede samtykker eller henvisninger til bilag som CV, portfolio, referencer, anbefalinger mm.
For at lave en ansøgningsskabelon kan du bruge software som MS Word, PowerPoint eller InDesign. Har du travlt, eller mangler du erfaring med grafiske opsætninger, kan det være bedst at vælge en skabelon på nettet og redigere den, hvis der er behov.
På CVwizard kan du vælge mellem 12 skabeloner til ansøgninger, der er designet efter alle kunstens regler og rekrutteringsbranchens anbefalinger i forhold til layout og struktur. Alle ansøgningsskabeloner har matchende CV-skabeloner, og du kan tilpasse farver, skrifttyper og skriftstørrelser med et enkelt klik.
Velstrukturerede layouts med en tydelig opdeling mellem afsnit er bedst til ansøgninger. Din ansøgningsskabelon må gerne give dig mulighed for at lave personligt tilpassede afsnit og punktopstillinger samt at formatere teksten med forskellige skriftstørrelser og fed skrift. Desuden skal layoutet på din ansøgningsskabelon matche med din CV-skabelon med henblik på strukturen, farven og skrifttypen. På den måde kan du skabe sammenhæng mellem de to dokumenter og gøre det nemt for arbejdsgiveren at finde din samlede jobansøgning.
Har du spørgsmål? Se vores omfattende FAQ
Skriv en jobvindende ansøgning
Vælg en professionel ansøgningsskabelon, og gå efter dit drømmejob